contact me

Use the form on the right to contact me.



Copenhagen N
Denmark

+4525888673

Welcome to my website. I am an actor with many years experience of improv theater, comedy and storytelling. I do shows, tours, performances and workshops. I also train companies in improvisation, storytelling and innovation. 

Elin-ny (2).jpg

Elin Fredrikson consulting

Foretningsudvikling. personaleudvikling, Improvisation og innovation.

Improvisationsteater, comedy og historiefortælling.

Workshops, undervisning, turnéer og forestillinger.

Workshops, undervisning og forestillinger, på engelsk, dansk eller svensk.

Kontakt Elin for priser, tilbud eller for et uforpligtigende møde.

Virksomhedens historie:

Elin Fredrikson consulting startede i maj 2016. Mine kunder er organisationer som vil innovere og være med og konkurrere på markedet på et højt niveau. Grunden til at jeg har startet virksomheden er for at bringe innovation og kreativitet til erhvervslivet. Jeg hjælper mine kunder med at flytte sig fra det sted de er idag til det sted de er nødt til at være i morgen. Mine produkter er længere og kortere forandringsprocesser med fokus på produkt, proces og forretningsudvikling. Blandt mine produkter finder du også ledelses/kommunikationstræning og teambuilding. Mine produkter er karakteriseret ved kreativitet, professionalisme og fornyelse. Mine kunder køber mine produkter fordi at de vil innovere og lære at være mere kreative og fordi at de ved at jeg har stort fokus på medarbejdernes deltagelse og den efterfølgende implementering. Jeg er forskellig fra mine konkurrenter fordi at jeg arbejder med udgangspunkt i improvisationsteater og storytelling, og brugen en prisbelønnet innovationsmodel inspireret af den kunstneriske proces. Der var en gang en kunde der oplevede at efter jeg havde været der så blev der skabt en ny virkelighed i organisationen - der var et nyt liv tilstede. 

Den personlige historie: 

Efter en impro-teaterforestilling en aften i Frederiksværk kommer en kvinde hen til mig. Hun har røde kinder, er lidt forpustet og ser næsten bedende på mig: - Sig mig, siger hun. Er det ikke dig der også spiller La Diva i Campingteatret? - Jo, det er mig, siger jeg. - Jeg tænkte det nok, siger hun. Nu skal du høre. Min søn elskede den forestilling. Han har endda et billede af din karakter på væggen i sit værelse. Min søn har store sociale udfordringer, siger hun – nu med tårer i øjnene. Han er meget ensom og føler sig udenfor. Det, at vi kan se på dig og snakke om La Diva og om de andre figurer og historier fra forestillingen, gør at min søn føler sig mindre ensom og mindre mærkelig. Du har gjort hans liv så meget nemmere. Tak. Jeg bliver varm indeni og tårerne vælder nu også op i mine øjne. - Tak, fremstammer jeg. Mødet med moren fra Frederiksværk bekræftede for mig, at mit arbejde som skuespiller var vigtigt og at jeg opnåede lige præcis det, jeg gerne ville: At røre mennesker, at hjælpe dem til forandring og at fortælle historier,som varer ved. Som de fleste skuespillere var jeg på det tidspunkt i dagpengesystemet. Det havde jeg været i flere år ind og ud. A-kassen og jobcentret var for mig som et fængsel, hvor fangerne var lukket inde i kasser. Kasser som et kreativt, frit tænkende menneske, med lyst til at arbejde og lyst til at selv skabe en vej ud, slet ikke passede ind i. Hver gang, jeg gik til møde med fangevogterne, fortalte de mig, at hvis jeg ikke blev bedre til at passe ind i deres kasser, så vil de tage alle penge fra mig – og endda tvinge mig til at betale tilbage. De blev også ved med at sige til mig, at mit skuespil ikke var noget værd: At hvis jeg ikke kunne få et fast job, så skulle jeg i hvert fald blive noget helt andet, for erhvervslivet kan ikke bruge sådan nogle mennesker som mig. Jeg blev nedslået, mistede selvtillid, fik stress og blev bange for at gøre noget forkert. Samtidigt kunne jeg simpelthen ikke tro på, at det jeg kunne give drengen i Frederiksværk ikke også kunne bruges i erhvervslivet. Der voksede også en vrede og beslutsomhed indeni. En dag faldt jeg over en annonce fra Kunstgreb: Et projekt hvor jeg som kunstner sammen med andre ligesindede kunne udvikle min kunst og lære hvordan den kunne bruges og være værdifuld for andre end lige et publikum. -Yes! Jeg havde fundet andre, der havde det som mig. Jeg ansøgte Kunstgreb og blev optaget: 4 uger blev til 8, som blev til 6 måneder, som blev til næsten et år. Det var en kamp med sved og tårer og også en fest med glæde, grin og masser af inspiration. Til sidst var jeg klar til at komme ud i en organisation og anvende det jeg havde lært. Efter projekt var afsluttet, lød de første kommentarer fra organisationens ledelse: ”Der sker noget, og det er fordi du har været og røre i suppen... Som jeg ser det, har vi skabt en ny virkelighed... Der er et andet liv tilstede.” Jeg følte mig stærk og klar til et nyt liv, da jeg hørte den kommentar. Den var for mig som beviset på, at jeg ikke ”kun” kan forandre en Fredriksværksdrengs liv med mine færdigheder. Jeg kan forandre en hel organisation – og de mennesker, der er i den.