contact me

Use the form on the right to contact me.



Copenhagen N
Denmark

+4525888673

Welcome to my website. I am an actor with many years experience of improv theater, comedy and storytelling. I do shows, tours, performances and workshops. I also train companies in improvisation, storytelling and innovation. 

Hjernen når vi improviserer

Blog

Hjernen når vi improviserer

Elin Fredrikson

Er du også en af dem der tit går frustreret ud efter et teammøde hvor I skulle finde frem til nye løsninger på et gammelt problem, eftersom I kun fandt frem til de samme metoder som altid?

Det er ikke mærkeligt at have den her oplevelse, eftersom hjernen er gearet til at løse problemer på samme måde hver gang. Men frygt ikke, det er muligt at træne hjernen til at fungere anderledes og mere kreativt. Men det sker ikke af sig selv.

Den præfrontale cortex spiller en afgørende rolle i vores evne til at planlægge, fokusere, træffe beslutninger og regulere impulser. Det er den del af hjernen, vi bruger, når vi koncentrerer os og løser problemer. Men kreativitet handler vel ikke om kontrol? Det handler vel også om at give slip?

Improvisation indenfor teater og musik kræver en særlig mental tilstand, hvor hjernen balancerer mellem fokus og spontanitet. Forskning viser, at kreative hjerner er i stand til at aktivere både det centrale eksekutive netværk (som styres af præfrontal cortex) og default mode network (DMN) på samme tid. DMN er normalt aktiv, når vi dagdrømmer, forestiller os ting eller lader tankerne flyde frit – altså det modsatte af koncentreret opgaveløsning. Forskningen viser også at mennesker som improviserer, udviser de samme funktioner i hjernen, altså fokus og spontanitet samtidigt.

At bruge disse netværk samtidig kan trænes op. Øvelser fra f.eks. improvisationsteater, fremmer netop denne dobbelte aktivering: Man skal lytte, reagere og være opmærksom (fokus), samtidig med at man tillader ideer at dukke op umiddelbart og intuitivt (spontanitet). Improvisation træner hjernen i at forene kontrol og frihed.

Ved gentagen improvisation styrkes forbindelsen mellem præfrontal cortex og de mere associative, frie områder i hjernen. Det betyder, at man gradvist bliver bedre til at være både fokuseret og kreativ på samme tid – en egenskab der ikke kun er nyttig på scenen, men i særdeleshed i kreative teams, idéudvikling og innovationsprocesser.

Læs mere her: nerufacilitation.nu