Improvisation – kreativ træning for hjernen (og samarbejdet)

Improvisation er ikke kun noget, der hører hjemme på en teaterscene. Det er også en kraftfuld metode til læring, udvikling og mental træning – og forskningen bakker det op.

Når vi improviserer, aktiveres områder i hjernen, der er forbundet med kreativ tænkning og spontanitet. Samtidig dæmpes aktiviteten i de dele af hjernen, der styrer selvkritik og kontrol. Det giver os friere adgang til vores idéer, uden at vi stopper os selv med tanker som: “Det er nok ikke godt nok.” Resultatet er en tilstand af flow – hvor tanker og handlinger smelter sammen, og vi tør handle uden tøven.

Forskning viser også, at improvisation øger produktionen af alfa-bølger i hjernen, som forbindes med kreativitet, indre ro og mentale gennembrud. Derudover aktiveres også delta-bølger, som understøtter vores intuitive og ubevidste problemløsning. Med andre ord: Når du improviserer, træner du både din bevidste og ubevidste tænkning.

Men det stopper ikke her. Improvisation styrker også forbindelserne mellem neuronerne, hvilket gør hjernen bedre til at danne nye mønstre og tænke i kreative løsninger. Det er derfor ikke så mærkeligt, at impro bruges i alt fra ledertræning til innovation og undervisning.

På et mere menneskeligt plan skaber impro-øvelser et trygt og sjovt rum, hvor man lærer at lytte, samarbejde og turde fejle. Det styrker selvtilliden, fleksibiliteten og evnen til at håndtere forandringer – noget vi alle kan bruge, både på arbejdet og i livet generelt.

Kort sagt: Improvisation er ikke bare leg – det er mental fitness for hjernen, kreativiteten og samarbejdsevnen. Og det bedste? Det føles slet ikke som træning.

Hjernen når vi improviserer

Er du også en af dem der tit går frustreret ud efter et teammøde hvor I skulle finde frem til nye løsninger på et gammelt problem, eftersom I kun fandt frem til de samme metoder som altid?

Det er ikke mærkeligt at have den her oplevelse, eftersom hjernen er gearet til at løse problemer på samme måde hver gang. Men frygt ikke, det er muligt at træne hjernen til at fungere anderledes og mere kreativt. Men det sker ikke af sig selv.

Den præfrontale cortex spiller en afgørende rolle i vores evne til at planlægge, fokusere, træffe beslutninger og regulere impulser. Det er den del af hjernen, vi bruger, når vi koncentrerer os og løser problemer. Men kreativitet handler vel ikke om kontrol? Det handler vel også om at give slip?

Improvisation indenfor teater og musik kræver en særlig mental tilstand, hvor hjernen balancerer mellem fokus og spontanitet. Forskning viser, at kreative hjerner er i stand til at aktivere både det centrale eksekutive netværk (som styres af præfrontal cortex) og default mode network (DMN) på samme tid. DMN er normalt aktiv, når vi dagdrømmer, forestiller os ting eller lader tankerne flyde frit – altså det modsatte af koncentreret opgaveløsning. Forskningen viser også at mennesker som improviserer, udviser de samme funktioner i hjernen, altså fokus og spontanitet samtidigt.

At bruge disse netværk samtidig kan trænes op. Øvelser fra f.eks. improvisationsteater, fremmer netop denne dobbelte aktivering: Man skal lytte, reagere og være opmærksom (fokus), samtidig med at man tillader ideer at dukke op umiddelbart og intuitivt (spontanitet). Improvisation træner hjernen i at forene kontrol og frihed.

Ved gentagen improvisation styrkes forbindelsen mellem præfrontal cortex og de mere associative, frie områder i hjernen. Det betyder, at man gradvist bliver bedre til at være både fokuseret og kreativ på samme tid – en egenskab der ikke kun er nyttig på scenen, men i særdeleshed i kreative teams, idéudvikling og innovationsprocesser.

Læs mere her: nerufacilitation.nu