Improvisation – kreativ træning for hjernen (og samarbejdet)

Improvisation er ikke kun noget, der hører hjemme på en teaterscene. Det er også en kraftfuld metode til læring, udvikling og mental træning – og forskningen bakker det op.

Når vi improviserer, aktiveres områder i hjernen, der er forbundet med kreativ tænkning og spontanitet. Samtidig dæmpes aktiviteten i de dele af hjernen, der styrer selvkritik og kontrol. Det giver os friere adgang til vores idéer, uden at vi stopper os selv med tanker som: “Det er nok ikke godt nok.” Resultatet er en tilstand af flow – hvor tanker og handlinger smelter sammen, og vi tør handle uden tøven.

Forskning viser også, at improvisation øger produktionen af alfa-bølger i hjernen, som forbindes med kreativitet, indre ro og mentale gennembrud. Derudover aktiveres også delta-bølger, som understøtter vores intuitive og ubevidste problemløsning. Med andre ord: Når du improviserer, træner du både din bevidste og ubevidste tænkning.

Men det stopper ikke her. Improvisation styrker også forbindelserne mellem neuronerne, hvilket gør hjernen bedre til at danne nye mønstre og tænke i kreative løsninger. Det er derfor ikke så mærkeligt, at impro bruges i alt fra ledertræning til innovation og undervisning.

På et mere menneskeligt plan skaber impro-øvelser et trygt og sjovt rum, hvor man lærer at lytte, samarbejde og turde fejle. Det styrker selvtilliden, fleksibiliteten og evnen til at håndtere forandringer – noget vi alle kan bruge, både på arbejdet og i livet generelt.

Kort sagt: Improvisation er ikke bare leg – det er mental fitness for hjernen, kreativiteten og samarbejdsevnen. Og det bedste? Det føles slet ikke som træning.